Salto Kids charmerer ved Helleopvisning
Unge gymnaster sprudler af energi ved opvisningen i Helle Hallen.
Salto Kids fra Outrup GUB gav søndag en flot opvisning ved DGI områdeopvisning i Helle Hallen. Dette skønne fredagshold indeholder gymnaster, der er fyldt med god energi og masser af mod.
Om holdet siger trænerne: Vi forsøger altid at få sved på panden og smil på læben.
Igennem fredagstræningerne skaber vi både nye venskaber, vi griner, vi leger og springer rigtig meget. Vi slutter altid træningerne af med fri leg/fri spring.
Vores baner er bygget op således, at der er plads til motoriske udfordringer med både bjergbestigning, kravlebaner, højdespring og sansning. Efter træning er der helt sikkert plads til fredagssnolder.